Domæne

Hvad er et domæne?

Et domæne er det navn, der kommer efter www. og som man skriver, for at få vist en bestemt hjemmeside eller webshop. Et domæne indeholder to ting: navn + endelse. F.eks.: blueoffice.dk

Et domæne virker lidt ligesom et telefonnummer og gør computere i stand til at finde en specifik placering på internettet. Alle placeringer på internettet har en talkode, som kaldes en IP-adresse. Denne talkode kan være svær at huske, hvorfor man oversætter det til et navn med en endelse. 

Endelsen på et domæne kalder man for et top level domæne. Det angiver ofte hvilket sprog hjemmesiden eller webshoppen er på. I Danmark bliver der typisk anvendt .dk endelser til sider på dansk, men både .eu der er rettet mod hele Europa og .com der henvender sig til et internationalt marked, er at finde blandt danskregistret domæner.


Men et domæne er ikke altid bare et domæne …

Der findes faktisk flere typer af domæner, som bruges til forskellige formål, herunder subdomæner, tillægsdomæner og addon domæner - ens for dem alle er, at de tilknyttes et hoveddomæne.  

Et subdomæne er et selvstændigt domæne bestående af tre ting: emne + navn + endelse. En løsning, der er meget populært blandt virksomheder, som har flere hjemmesider eller webshops i den samme virksomhed. Hvis man f.eks. har følgende hoveddomæne: blueoffice.dk og gerne vil lave en blog, så kunne bloggen lægges på et subdomæne og se således ud: blog.blueoffice.dk

Et tillægsdomæne (Parked Domain) anvendes når man gerne vil have to domæner til at vise den samme hjemmeside eller webshop. Hvis man f.eks. har følgende hoveddomæne: blueoffice.dk og et tillægsdomæne der hedder blueoffice.eu, så viderestiller tillægsdomænet til blueoffice.dk

Addon domæner er betegnelsen for flere domæner på ét webhotel. Hvis man f.eks. har følgende hoveddomæne: blueoffice.dk og gerne vil udvide med en ny hjemmeside (eksempelvis bluewebs.dk), så tilføjes domænet bluewebs.dk som et addon domæne på ens webhotel. Domænerne tilgås med følgende URL’s: blueoffice.dk • bluewebs.dk • bluewebs.blueoffice.dk • blueoffice.dk/bluewebs                           

Det ideale domæne er kort, fangende og præcist. Desuden skal det helst ikke skal tage folk for længe at indtaste ens domæne eller for den sags skyld være vanskeligt at huske. Dette er også en vigtig pointe i forhold til branding og online synlighed på forskellige søgemaskiner.


Find domæne…
Vi har udvalgt 3 af de mest populære hosting udbydere på det danske marked. Det anbefales at købe domæne og webhotel hos samme udbyder:

        www.one.com

          www.unoeuro.com                                  

          www.dandomain.dk

                 

OBS: Årsafgiften til .dk domæner opkræves første år af hosting udbyderen og efterfølgende af DK Hostmaster A/S. (www.dk-hostmaster.dk)